Spirits of Life

Jeg får kilder i maven og et kæmpe smil på læben <3
Jeg er så heldig, at Elmely Design havde brug for en hjælpende hånd med at teste den nye fantastisk CAL fra Scheepjes – og det var sørme MIN hånd, de havde brug for!
CAL er en forkortelse for Crochet A Long. Hver uge kommer der en ny del, som man hækler videre efter. Man kender derfor ikke hele opskriften på forhånd, og dét er ret spændende.

Det hele starter på onsdag den 18.10.2017 og løber i 9 uger.

Hvis du også har lyst til at deltage, så er det på ingen måde for sent.
Der kommer en ny del hver uge, men det gør ikke noget, hvis du ikke lige kommer i gang onsdag.
Hos Elmely Design kan du købe en samlet pakke med præcis det garn, du skal bruge til at deltage. Der er 3 vidunderlige variationer, som du kan vælge imellem; Spirit of the Lake, Spirit of the Volcano og Spirit of the Orchid – jeg skal hækle Spirit of the Volcano 😀
Hvis du er bare lidt interesseret, så hop over på deres webshop og tjek det, for det er bare for lækkert!
Elmely Design har nemlig også været så gode at samle en masse nyttig info om den kommende CAL her: Spirits of Life wrap CAL fra Scheepjes
På siden finder du links og info, som gør dig klar til denne vidunderlige CAL.

De næste mange unger kommer både min blog, Facebook og Instagram til at blomstre med billeder og info. Jeg håber, at I vil tage godt imod det, for jeg glæder mig simpelthen SÅ meget til denne CAL.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

nineteen − 5 =